18+

COMEDYHOLD

Både for begyndere og let-øvede.


Comedyholdet er et 5-måneders forløb med standup-, comedy- og improundervisning.

Holdet er for voksne fra 18 år og op. De fleste hold er en god blanding af folk i alle aldre, med forskellig erfaring og forskellige ambitioner.

Man tilmelder sig til én sæson (5 måneder), og forløbet afsluttes med, at alle på holdet optræder på holdets egen Open Mic på Teater Play. Der er altid helt fyldt til disse shows – og det er en fantastisk afslutning på forløbet.

Udover din egen undervisning har du gratis adgang til alle shows og forestillinger på Teater Play i perioden, så du har rig mulighed for at opleve dine kommende kollegaer på scenen.


UNDERVISNINGEN:


Begynder

På comedyholdet får du professionel undervisning af den garvede instruktør og teaterleder Christina Sørensen, og den erfarne komiker Jakob Svendsen, samt flere gæstelærere i form af udøvende komikere og improskuespillere.

Du lærer forskellige måder at skrive jokes påog udvikler dit eget standup-materiale.
Der bliver også arbejdet med andre comedy-elementer som improvisation, freestylerap og improcomedy, og du bliver klogere på dit individuelle sceniske udtryk.
Det er ikke et krav, at du går efter en professionel comedykarriere. De redskaber, du får i forløbet, kan bruges i mange sammenhænge – hvad enten du er underviser, foredragsholder eller bare nysgerrig på scenekunstens virkemidler.

Du skal dog være indstillet på at arbejde inden for standuppens præmisser, og forløbet udmunder i et 5-minutters individuelt standup-set.


VIGTIGT AT VIDE

Comedyholdet er et procesorienteret undervisningsforløb. Det er ikke et individuelt tekst-feedbackkursus, hvor du møder op med et færdigt manuskript, der blot skal kommenteres på.

Du anbefales i stedet at møde op med åbenhed og lyst til at eksperimentere med ideer og historier. Forløbet handler om at finde og udvikle det materiale, der fungerer – både for dig og for publikum.

Underviserne arbejder med både indhold og performance, og vurderer undervejs, hvordan materialet fungerer som standup. Det betyder også, at idéer og præmisser kan blive udfordret – som en del af den kreative proces.

Der er begrænset mulighed for én-til-én feedback. Undervisningen foregår primært i plenum og gennem fælles sparring og feedback.


Det er vigtigt at man prioriterer – ikke mindst for en selv - at komme til alle undervisningsgange, så vidt som muligt. Selvom standup er primært individuelt udøvet, vil der være masser af sparring og øvelser i forløbet hvor man arbejder sammen i små grupper, så ingen kan undværes. Det er også et tætpakket forløb med meget læring, så hvis du vil have det fulde udbytte, anbefaler vi at du kommer hver gang.

KOMMENDE HOLD:

C1 og C2 - AFTENHOLD for nye:
LEKTIONER PR HALVÅRLIGE FORLØB:
45 timer

PRIS FOR ET FORLØB:
under 30 år - 3.900 kr. 

30+ - 4.875 kr. (inkl. moms)


Når du har har tilmeldt dig, svarer vi dig på mail med status om du er optaget.

Når vi nærmer os opstart, kommer der en samlet intromail til hele det nye hold med betalingsinfo, og link til holdets interne Facebook-gruppe. Det er et krav at man er med i denne gruppe når man går på holdet, for det er her al info om undervisningen vil foregå igennem forløbet. Så hvis man ikke har en FB-profil, må man oprette en neutral midlertidig imens man går på holdet. 


Tilmeld dig så snart du ved, at du vil med. Der bliver altid fyldt inden opstart, så naps en plads mens du kan.

Husk tilmeldingsgebyr på kr. 100 når du tilmelder dig.

Det fulde deltagerbeløb betales først når du har fået mail om det fra os, og betalingsdato vil være ca. en måned inden opstart.


OBS: Comedhold 1 og 2 er helt ens - samme undervisere, samme forløb, bare forskellige ugedage.

næste opstart:

COMEDYHOLD C1

TIRSDAG

Forår 2026

NIVEAU: begyndere/let øvede


PERIODE: feb-juni 2026


ØVEDAG: Tirsdag


TID: kl. 17.00-19.30


STATUS: ledige pladser. Tilmeld dig nu, der bliver som regel fyldt op inden opstart.


AFSLUTTENDE OPTRÆDEN: juni 2026

næste opstart: COMEDYHOLD C2

ONSDAG

Forår 2026

NIVEAU: begyndere/let øvede


PERIODE: feb-juni 2026


ØVEDAG: Onsdag


TID: kl. 17.00-19.30


STATUS: ledige pladser. Tilmeld dig nu, der bliver som regel fyldt op inden opstart.


AFSLUTTENDE OPTRÆDEN:  juni 2026

UDVIDET COMEDYHOLD - i dagtimerne


Dagholdet C3 er for let øvede/øvede komikere, der gerne vil dykke endnu mere ned i deres potentiale og materiale.

Dette hold er ikke opslået endnu, men vi samler folk ind på ventelisten, og kan åbne holdet når der er 8 deltagere.

Vi regner med at få lavet et forløb i Efteråret 2025. Skriv til os i kontaktformularen herunder, hvis du vil med.


På Udvidet-holdet får du professionel undervisning af instruktør: Christina Sørensen og komiker: Jakob Svendsen.
Holdet forgår primært i dagtimerne og fokus vil ligge på at forbedre, udfordre og nørde allerede skrevet standup materiale samt skubbe til produktion af nye minutter.
Vi vil dvæle mindre på detaljerne, men fokuserer mere på at få produceret mere materiale.
Derudover vil der være to open mics på scene 2, hvor komikerne på holdet optræder med deres nyskrevet materiale.
Begge undervisere vil være til stede under alle undervisningsgangene og til open mics.


TILMELD DIG VENTELISTEN TIL DET UDVIDEDE COMEDYHOLD C3 - I DAGTIMERNE:

 
 
 
 
 

UNDERVISERE: