Et comedyhold for begyndere og let øvede, der har lyst til at prøve kræfter med standup og comedy.
Gennem forløbet arbejder vi med jokeskrivning, improvisation, timing, performance og dit personlige sceniske udtryk.
Christina Baggersgaard Sørensen er gennemgående underviser, suppleret af gæstelærere fra comedy- og improverdenen.
Forløbet afsluttes med en visning, hvor du går på scenen med dit eget 5-minutters standup-set.
Ingen erfaring nødvendig – kun lysten til at prøve. 🎤
Normalt er vores comedyhold på Amager, men for denne sæson laver vi også et hold i Horsens.
COMDEDYHOLD - for nye:
PERIODE:
6. oktober - 15. december
PRIS FOR ET FORLØB:
under 30 år - 3.900 kr.
30+ - 4.875 kr. (inkl. moms)
PRIS:
under 30 år - 3.900 kr.
30+ - 4.875 kr. (inkl. moms)
NIVEAU: begyndere/let øvede
ALDER: Fra 18 år
(Holdet er for alle fra 18 år og opefter.
Opdelingen efter alder ved betaling skyldes udelukkende momsreglerne og har ikke betydning for alderssammensætningen på holdet.)
PERIODE:
6. okt. – 18.00-21.30
10. oktober - 11.00-15.00 (lørdag)
25. okt. – 11.00-15.00 (søndag)
26. okt. – 18.00-21.00
2 nov.– 18.00-21.30
3 nov. – 18.00-21.30
11. nov - 18.00-21.30
16.nov. – 18.00-21.30
17. nov. – 18.00-21.30.
30. nov - 18.00-21.30
7. dec - 18.00-21.30
10. dec - 17.00-21.00 (online)
15. dec - 17.00-22.30 (generalprøve og visning)
STATUS: Ledige pladser
AFSLUTTENDE OPTRÆDEN: 15. dec 2026
STED: Komediehuset, Horsens



UNDERVISNINGEN
På comedyholdet får du professionel undervisning af den garvede instruktør og teaterleder Christina Baggersgaard Sørensen, som er holdets gennemgående hovedunderviser. Christina har undervist på comedyholdet i mere end 10 år, og trækker på hendes mange års erfaring, både som underviser, instruktør af komikere samt booker af standup.
Undervejs får holdet desuden besøg af forskellige gæstelærere i form af professionelle, udøvende komikere og improskuespillere.
Du lærer forskellige metoder til at skrive jokes og udvikler dit eget standup-materiale. Vi arbejder også med andre comedy-elementer som improvisation, freestylerap og improcomedy, og du bliver klogere på dit eget sceniske udtryk og på, hvad der fungerer foran et publikum.
Det er ikke et krav, at du går efter en professionel comedykarriere. De redskaber, du får gennem forløbet, kan bruges i mange sammenhænge – hvad enten du er underviser, foredragsholder eller bare nysgerrig på comedy og scenekunstens virkemidler.
Du skal dog være indstillet på at arbejde inden for standuppens præmisser, og forløbet udmunder i et 5-minutters individuelt standup-set.
VIGTIGT AT VIDE
Comedyholdet er et procesorienteret undervisningsforløb. Det er ikke et individuelt tekst-feedbackkursus, hvor du møder op med et færdigt manuskript, der blot skal kommenteres på.
Du anbefales i stedet at møde op med åbenhed og lyst til at eksperimentere med idéer, historier og forskellige tilgange til comedy. Forløbet handler om at finde og udvikle det materiale, der fungerer – både for dig og for publikum.
Der arbejdes med både indhold og performance, og undervejs vurderer vi, hvordan materialet fungerer som standup. Det betyder også, at idéer og præmisser kan blive udfordret – det er en naturlig del af den kreative proces.
Der er begrænset mulighed for én-til-én-feedback. Undervisningen foregår primært i plenum og gennem fælles sparring, øvelser og feedback.
Det er vigtigt, at du så vidt muligt prioriterer at deltage i alle undervisningsgange– først og fremmest for dit eget udbyttes skyld. Selvom standup primært er en individuel disciplin, arbejder vi gennem hele forløbet med sparring og øvelser i mindre grupper, hvor alle på holdet spiller en vigtig rolle.
Forløbet er desuden tæt pakket med læring og udvikling fra gang til gang, så hvis du vil have det fulde udbytte, anbefaler vi, at du er med hver gang.